Ingredienser:
1 stort svineslag - eller om muligt en udbenet, hel pattegris. (Uden hoved og hale...)
Frisk brødkrumme
6-7 fed hvidløg
1 bundt persille
1 bundt oregano
8 laurbærblade
1/2 bundt rosmarin
7-8 finthakkede skalotteløg
Revet citronskal
Foto: Henrik Lyberg
Madklubben
MICHELIN
Fremgangsmåde:
Salt, friskkværnet peber og stødt korianderLæg slaget eller den udbenede gris med kødsiden opad.
Drys med rigeligt salt og en blanding af peber og knust koriander. Derefter finthakkede urter, skalotteløg, hvidløg, citronskal og til slut brødkrumme (som laves ved at blende friske, hvide brødskiver – evt. med skorpen skåret fra).

Hele svinet rulles nu sammen som en stor rullepølse og snøres. Derefter sættes den på spid, gnides med olivenolie, drysses med salt og kører over en grill i 3-4 timer indtil sværen er sprød, og dyret dufter fuldkommen fantastisk (porchetta kan også laves på spid i en alm. ovn).

Porchettaen hviler i 20 minutter efter stegning. Skæres herefter i skiver og serveres traditionelt ved at komme kødet i store panino-boller med lidt af stegeskyen etc.

Sådan kan man gå rundt på en markedsplads i Italien og føle sig lidt nærmere himlen, hver gang man tager en bid. Man kan naturligvis også spise den pænt af en tallerken, og hertil kan anvendes mange typer tilbehør.

Porchetta
Kilde: dr.dk / spise med Price