Personer: 6

Ingredienser:   
Flydende indre
150 g mælkechokolade (ca. 30% kakao)
1 dl Karolines Køkken® Madlavningsfløde 18%
1 spsk fintrevet citronskal (usprøjtet)

Chokoladedej
150 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)
75 g smør
3 æggehvider (ca. 1 dl)
4 spsk flormelis
50 g finthakkede hasselnøddekerner
5 spsk hvedemel
4 æggeblommer (ca. 4 spsk)

Beskrivelse:
Flydende indre
Del mælkechokoladen i mindre stykker og kom dem i en tykbundet gryde sammen med fløden. Bring blandingen i kog og kog den ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt citronskal og stil fyldet tildækket i køleskabet i mindst 1 time.

Chokoladedej
Del den mørke chokolade i mindre stykker og kom dem i en tykbundet gryde sammen med smørret. Lad det smelte ved jævn varme. Pisk æggehvider og flormelis stift. Vend nødder og mel i de stiftpiskede hvider. Vend chokolade-smørblandingen i. Vend til sidst æggeblommerne i. Fordel dejen i 6 smurte muffinsforme, ikke papir, (a ca. 1¾ dl) - ca. 1 dl dej pr. form. Kom det afkølede fyld i en plastikpose egnet til madvarer. Klip et hul i det ene hjørne. Stik posen ca. 2 cm ned i dejen og tryk ca. 1/6 af fyldet ned i hver kage. Bag dem midt i ovnen. Lad kagerne køle af i formene i ca. 1 time.

Ved serveringen
Løft forsigtigt kagerne ud af formene. Drys med flormelis og anret dem på tallerkener. Server kagerne til kaffe eller sammen med is til dessert.

Bagetid: Ca. 20 min. ved 200° i varmluftsovn

Tips
Kager med flydende indre kan også bages i 12 mindre muffinsforme, ikke papir, (a ca. 1 dl) - ca. ½ dl dej pr. form. Stik posen med fyld ca. 1 cm ned i dejen. Bag kagerne i ca. 15 min. De ubagte kager kan stå tildækket i køleskabet ca. 4 timer inden bagning.



Madklubben
MICHELIN

Kager m. flydende indre