Beskrivelse:
Varm ovnen op til 160 gr. Skær græskarret i 8 dele og læg de 7 på en bageplade med bagepapir. Drys med rosmarin og salt og dryp med lidt olivenolie. Bag stykkerne 1 time. Det sidste stykke skæres i meget tynde skiver og steges til chips, der bruges som pynt.
Mousse:
Rør gedeost med fløde og lidt olievenolie i en skål - brug stavblender. Krydr med salt og peber. Stil blandingen i køleskabet.
- Hak purløg stil det til side
Tag græskarstykkerne ud af ovnen og lad dem køle af. Skrab kødet ud med en stor ske og læg det i en skål. Tilsæt muskatnød og lidt olie og krydr med salt og peber. Rør det sammen med en gaffel eller pres det igennem en så, til blandingen er glat.
Læg en høj kageudstikker på midten af tallerken og fyld den med græskarpure. Fjern forsigtigt formen og gentag processen på 3 andre tallerkener. Læg to skefulde mousse øverst på hver portion pure - brug to skeer til at sætte moussen af med.
Pynt med græskarchips og purløg, dryp med lidt balsamicoeddike og krydr med peber.